1 + 1 = 3
Hvorfor denne kryptiske overskrift?
En alternativ overskrift er: Samtaler om parforholdet
Jeg har lånt overskriften fra en norsk-fransk psykiater, der hedder Phillip Caillé (se reference her nederst på siden *). I mit arbejde med par og parforholds-udfordringer er jeg meget inspireret at hans tanker om parforhold og hans tilgang til parterapi.
Et parforhold er mere end summen af jer to individer, deraf én plus én er tre. Man kan sige, at parforholdet har sin egen identitet, nogle gange nærmest sit eget liv og udvikling. Når vi ser på det på den måde, bliver det muligt at tale om det og arbejde med det – som ’noget midt imellem jer’. Dette ”noget” er noget meget vigtigt for jer, hver især, og det er noget, som i hver især har f.eks. nogle drømme om og ønsker til. Det er, ikke mindst, også ”noget” som I har mange og dybe følelser knyttet til.
Phillip Caillé indfører en tredje stol i terapirummer og på den ”sidder” parforholdet. Det gør jeg dog ikke men idéen om at tale om og udforske parforholdet ikke problematiserende udefra bruger jeg.
Parsamtaler når depressionen tynger
Udover at formlen 1 + 1 = 3 gælder, når vi taler om parforholdet gælder ”formlen” faktisk også når depressionen har sit tag i én af parterne i parforhold.
Adskillige undersøgelser bekræfter at parsamtaler; samtale terapi, hvor partneren til den depressionsramte deltager i samtalerne fremviser de bedste resultater for bedring og en vedvarende bedring.
*) Caillé, P. (1992): Én og én er tre. Oppdagesesreiser i parlandskab. (Oslo, Universitetsforlaget)
Comments on this entry are closed.