Stress behandling – terapi i Dragør ved psykolog Ann Rubens

by Ann Rubens on 09/21/2009

Stressrelaterede og arbejdsrelaterede problemstillinger

Psykolog Ann Rubens, Dragør. Jeg har mange års erfaring med stresshåndtering, samtaleterapi og coaching samtaler i forbindelse med stress relaterede og arbejdsrelaterede problemstillinger. Jeg tilbyder terapi og coachende samtaler i Dragør og i centrum af København.

Gør noget ved det med det samme

Det er en god ide at tage hånd om dig selv og det, som er med til at lægge ”tryk” på dig. Min erfaring er, at mange kommer rigtig langt og får vendt en negativ spiral i løbet af ganske få samtaler.
Står du og har behov for en tid med kort varsel, for eksempel i forbindelse med en sygemelding, bestræber jeg mig altid på at finde en tid indenfor få dage. Jeg har indimellem også mulighed for at tilbyde tider på ”skæve” tidspunkter som eksempelvis tidlige aftentider eller i weekenden.

Store forandringer – arbejdsmæssige forandringer, jobskifte, fyring

Ofte kommer det som et chok, når der bliver effektueret større omstruktureringer på arbejdspladsen. Chokket rammer både dem der er modtagere af en fyring og dem, der er tilbage og har mistet kolleger. For begge grupper gælder at man skal i gang med en ny hverdag – med de forandringer som omstruktureringen har medført.

Længerevarende pres på

En længerevarende periode eller konstant pres på i enten arbejdslivet eller familielivet eller en kombination af flere ting kan gå hen og blive til en stresstilstand. Hvis du ikke længere kan slappe af, når du har fri eller når du er sammen med familien for eksempel.

Stress – depression?

Chokket eller en længerevarende stress skal helst ikke gå hen og sætte sig så fast eller blive så langvarig, at depressionen med søvnbesvær, konstant nedtrykthed og længerevarende energiforladthed, modløshed bliver kroppens reaktion.

Leave a Comment

Next post: Parterapi